• DK
  • DE
  • GB

PRESSEMEDDELELSE
Mustang har fået et føl

MUSTANG Basic - en ny generation hestetrailer til et bredere marked

Op til 60 og 70 procent af hestetrailermarkedet ligger på vogne i en prisklasse under 60.000 kroner, og med Basic-modellen blander vi os nu også i dette felt, siger salgsdirektør i Mustang-Trailers A/S, Henrik Nissen.
Op til 60 og 70 procent af hestetrailermarkedet ligger på vogne i en prisklasse under 60.000 kroner, og med Basic-modellen blander vi os nu også i dette felt, siger salgsdirektør i Mustang-Trailers A/S, Henrik Nissen.
Programmet med Mustang-hestetrailere udvides med en Basic-model, der henvender sig til et bredere publikum. Traileren, der præsenteres ved JBK Horse Show i Odense, kommer i to versioner.

Mustang-hestetraileren har efter snart 20 år på det europæiske marked fået et føl. Serien udvides nemlig med en såkaldt Basic-model, der henvender sig til et bredere publikum end det, Mustang ellers henvender sig til.

- Vi har talt om dette her i flere år og har ikke mindst fra førstegangskøbere klart fornemmet en stigende efterspørgsel på en model i et lavere prisniveau. Op til 60 og 70 procent af hestetrailermarkedet ligger på vogne i en prisklasse under 60.000 kroner, og med Basic-modellen blander vi os nu også i dette felt, siger salgsdirektør i Mustang-Trailers A/S, Henrik Nissen.

Han ser frem til publikums modtagelse af vognen, når den lanceres i forbindelse med JBK Horse Show i Odense den 14-24. oktober. Her vil man naturligvis også kunne se de klassiske modeller, der fremstilles i tre versioner, Standard, Allround og Elite.

- Mens vore tre nuværende modeller læner sig op ad hinanden rent designmæssigt, adskiller Basic sig i udseende for at signalere, at det er en ny generation i Mustang-familien. Vi taler dog fortsat om en hestetrailer med god plads til to heste, og hvor man får en solid og holdbar sandwich-kunststofbund, som vore øvrige modeller er berømte for i hestekredse, siger Henrik Nissen.

Hos Mustang-Trailers A/S forventer man ikke, at lanceringen af en ny model kommer til at ske på bekostning af salget af de øvrige modeller. Den dansk-producerede Mustang-trailer er et rigtig godt brand blandt europæiske hestefolk, som vil have en kvalitetsvogn på anhængertrækket. Derimod vil Basic-modellen øge tilstrømningen til Mustang-forhandlerne og skabe endnu mere opmærksomhed omkring det danske varemærke. Basic er 100-200 kilo lettere end de øvrige Mustang-modeller og sendes på gaden i to versioner, en standardversion samt en Basic Plus, hvor der også er sadelrum. Basic-traileren fremstår i farven koksgrå og med sølvtag.

Mustang-trailere er blevet fremstillet siden 1991, hvor den første vogn rullede ud af Camp-let fabrikken i Arnum ved Gram. Vognen blev udviklet med afsæt i mange års ekspertise inden for glasfiberproduktion på den kendte Camp-let teltvogn. Cirka 80 procent af hestetrailerne går til eksportmarkeder i hovedsagelig Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Norge og Sverige. Resten sendes ud på de danske veje.

Mustang er i de senere år blevet fremstillet på en ny, morderne og højteknologisk fabrik i Gram i Sønderjylland, og ved årsskiftet blev Camp-let koncernen delt op i to selvstændige virksomheder med produktion af henholdsvis teltvogne og hestetrailere.

- Når vi nu lancerer den nye Basic-model, skal det også ses som en positiv effekt af opdelingen. I Mustang-trailers har vi udelukkende fokus på udvikling og produktion af hestetrailere, mens vi tidligere opererede i et meget bredere marked med mange forskellige kundegrupper, siger Henrik Nissen.

For yderligere oplysninger kontakt Henrik Nissen, tlf. 0045 73 21 21 21 eller hn@mustang-trailers.dk